Kazushige Miyake er en japansk designer, der er uddannet fra designafdelingen på Tama Art University i Tokyo.
I 2005 grundlagde han sit eget design studio, Miyake Design, der stræber efter at designe funktionelle og tidsløse produkter til hjemmet. Han er kendt for et enkelt formsprog, hvor produktets funktionalitet er let aflæselig i designet. Karakteristiske træk er organiske former, der bløder produktet op, og gør det behageligt at se og holde på.